Login
Ny bruger
OnlineButik
Biler/MC'er mv.
Cykler/knallerter
Både mv.
Kæledyr/husdyr
Indbo/Inventar
Dusører
Tilføj efterlysning
Afmeld efterlysning
Nyhedsbrev
CrimeCode Detektiv
Links
Om CrimeCode
 
Til forsiden

Login Flådestyring
Satellitovervågning

Cogard

Privat - mærkning
Erhverv - mærkning
Genfinding af nøgler
IT sikring
Ratlås
Låsebeslag
Alarmer
Pengeskab og brandsikre skabe
Lygter

Rideudstyr




   CrimeCode.Com
   Stationsparken 25
   2600 Glostrup
   Tlf. 70 22 60 06
   info@crimecode.com



 



tilbage til oversigt - Nyheder om tyverisikring


25-04-2007

Stigning på 6 % i indbrud i lejligheder
Flere lejligheder udsættes for indbrud

Flere og flere husejere investerer i indbrudsalarmer, mens folk i lejligheder siger nej. Og det er selvom tal fra Danmarks Statistik viser, at antallet af indbrud i lejligheder stiger markant!

Flere og flere lejligheder bliver udsat for indbrud, viser de seneste tal fra Danmarks Statistik. I 2005 var der 7110 indbrud, mens tallet steg til 7553 i 2006 – en stigning på hele 443 indbrud i lejligheder, hvilket svarer til en stigning på omkring 6 %. Men selvom antallet af indbrud stiger i lejligheder, er der meget få, der får opsat alarmer, der er tilknyttet et kontrolcenter, lyder det fra Danmarks største sikringskoncern, G4S.

”Som tallene ser ud nu, fravælger mange mennesker i lejligheder at bruge alarmer tilknyttet en kontrolcentral, hvilket kan undre, når antallet af indbrud stiger. Det lader til, at man forlader sig på, at dét, at man bor i lejlighed alene kan holde de langfingrede ude, men det er en slags falsk tryghed, for stigningen i antallet af indbrud viser, at også lejligheder er udsatte,” fortæller Kristian Durhuus, adm. direktør i G4S, det tidligere Falck Securitas.

Tal fra G4S viser, at salget af nye tyverianlæg til private kunder er stødt stigende, men at få af disse kunder bor i lejligheder. I G4S kan man sagtens forestille sig, at mange flere fik installeret alarmsystemer i lejligheder, eller at man gik sammen i boligforeningen og fik sat centrale alarmer i bygningen, der kan gøre det betydeligt sværere at bryde ind i bygningerne og dermed gøre det mere sikkert og trygt for beboerne.

Indbrud rammer hver 5. dansker
Ifølge Stopindbrud.dk bliver hver femte dansker udsat for indbrud på et tidspunkt i løbet af deres liv, dermed er det en af de forbrydelser, der rammer flest almindelige mennesker. Og over halvdelen af alle indbrud sker mellem kl. 8-16. I denne forbindelse kan en alarm være en god løsning. G4S oplyser, at et alarmsystem ofte kan stresse en tyv så meget, at tyven opgiver sit forehavende.

Hvis man ønsker at installere en alarm, skal man huske at: ”Alarmsignalerne bør overføres til en døgnbemandet kontrolcentral, som kan sende den ønskede hjælp. Denne hjælp kan være politiet, en vægter og/eller telefonisk kontakt til bestemte personer,” oplyser Det Kriminalpræventive Råd og Forsikring & Pension på hjemmesiden Stopindbrud.dk

Flest indbrud om fredagen
Men det er selvfølgelig ikke kun i dagtimerne, at der begås indbrud. Over en tredjedel af alle indbrud sker mellem kl. 16-24, hvor mange er på indkøb, besøger venner og familie eller udfolder deres fritidsinteresser. De fleste tyve slår til om fredagen, men også lørdag er en travl dag for tyven, skriver Stopindbrud.dk.



tilbage til oversigt - Nyheder om tyverisikring

 



  

Fundet via CrimeCode

   Danskere hamstrer overfaldsalarmer

   Nyheder om tyverisikring


Bestil Brochure:
"Sådan sikrer du virk-somhedens værdier"



Brochuren kan down-loades som pdf-fil - klik her..